Den skizotypisk sindslidelse er en lidelse, der har stimuleret megen forskning, ikke mindst på grund af dens komplekse forhold til skizofreni. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) inkluderer den faktisk blandt personlighedsforstyrrelserne, men nævner den også i kapitel Skizofrenispektrumforstyrrelser og andre psykotiske lidelser som en præmorbid tilstand.

Hvad er skizotypisk personlighedsforstyrrelse? Hvad er symptomerne og årsagerne? Hvad vil det sige at have skizotypisk personlighedsforstyrrelse? Lad os starte med definitionen.

Hvad er skizotypisk personlighedsforstyrrelse?

Udtrykket "w-richtext-figure-type-image w-richtext-align-fullwidth"> Foto af Andrea Piacquadio (Pexels)

Skizotypisk personlighedsforstyrrelse: Klassifikationskriterier i DSM-5

Ifølge DSM-5 skal skizotypisk personlighedsforstyrrelse opfylde præcise diagnostiske kriterier:

Kriterium A Et gennemgribende mønster af sociale og interpersonelle mangler, der er karakteriseret ved akut stress og reduceret kapacitet med hensyn til affektive relationer, kognitive og perceptuelle forvrængninger og excentrisk adfærd, der begynder i den tidlige voksenalder og optræder i en række forskellige sammenhænge.

Kriterium B: ikke udelukkende manifesterer sig i forbindelse med skizofreni, bipolar eller depressiv lidelse med psykotiske træk, anden psykotisk lidelse eller autismespektrumforstyrrelse.

Forskelle mellem skizoid personlighedsforstyrrelse, skizofreni og skizotypisk personlighedsforstyrrelse

Man kan forenklet sige, at der er et kontinuum af sværhedsgrad fra skizoid lidelse til skizofreni, med skizotypisk personlighedsforstyrrelse imellem.

Den forskel med skizofreni Der er dog tilfælde, hvor psykotiske symptomer hos en person med skizotypisk sindslidelse opstår senere i livet og derefter fortsætter kronisk. I disse tilfælde registreres skizotypisk sindslidelse også i diagnosen skizofreni som "w-embed">

Bedre forståelse af dine tanke- og adfærdsmønstre gennem terapi

Symptomer på skizotypisk sindslidelse

Den symptomer på skizotypisk personlighedsforstyrrelse ligner dem ved skizofreni, men er mindre alvorlige og er forbundet med vedvarende personlighedstræk. For at blive diagnosticeret som sådan, skal skizotypisk personlighed være til stede:

• Forvirring af grænserne mellem sig selv og andre, forvrænget selvopfattelse og følelsesmæssige udtryk, der ofte ikke stemmer overens med den indre oplevelse.
• Inkonsekvente og urealistiske mål.
• Vanskeligheder med at forstå virkningen af ens egen adfærd på andre, forvrængede og fejlagtige fortolkninger af motiverne for andres adfærd.
• Vanskeligheder med at etablere intime relationer, som ofte opleves med mistillid og angst.‍
• Mærkeligt', 'underligt', usædvanlig adfærd og magisk tænkning‍.
• Undgåelse af sociale relationer og tendens til ensomhed.
• Oplevelser af forfølgelse og tvivl om andres loyalitet, understøttet af tanken om, at de altid bliver angrebet og grinet af.

Skizotypisk personlighedsforstyrrelse: Årsagerne

Skizotypiske personlighedsforstyrrelser kan have forskellige årsager Men disse alene er ikke tilstrækkelige til at retfærdiggøre lidelsen, i en sådan grad at mange forfattere og forskere har sat spørgsmålstegn ved de mulige årsager til skizotypisk personlighedsforstyrrelse.

Psykoanalytiker M. Balint taler for eksempel om en "//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/1637252/">SCID II (Structured Clinical Interview for Personality Disorders), som bruges til differentialdiagnose af personlighedsforstyrrelser på akse II, baseret på DSM-diagnosekriterier. MMPI-2 bruges også til en global personlighedsvurdering.

MMPI-2 består af flere skalaer:

• Validitetsskalaer, som undersøger oprigtigheden af svarene på testen.
• Grundlæggende kliniske skalaer, der er nyttige til at opdage tilstedeværelsen af mulige symptomer som hypokondri eller mani.
• Supplerende skalaer, som giver yderligere information, såsom den mulige tilstedeværelse af posttraumatisk stresslidelse.
• Indholdsskalaer, der undersøger aspekter som fobier, angstlidelser, familieproblemer, problemer med selvværd, problemer på arbejdspladsen og andre relevante emner.
• Derudover er der 12 andre subskalaer, der er relateret til indholdsskalaerne.

Disse komplementære tests hjælper behandleren i vurderingsprocessen af skizotypisk sindslidelse og andre personlighedsforstyrrelser.

Kan skizotypisk sindslidelse helbredes?

Mennesker med skizotypi skal overvinde en stor forhindring, som netop er at kunne betro sig til en psykolog, da vanskeligheden ved interpersonelle relationer er kernen i denne lidelse. Af denne grund søger de ofte ikke hjælp.

Skizotypisk personlighedsforstyrrelse: Hvilken terapi skal man vælge?

Som understreget i DSM-5 har skizotypisk personlighedsforstyrrelse en forekomst på op til 50% af svær depressiv lidelse og forbigående psykotiske episoder.

Psykoterapi med disse patienter skal være baseret på muligheden for at etablere en funktionel relation, der giver en "korrigerende oplevelse", og den terapeutiske relation bliver et værktøj af stor betydning.

Da de deler mange symptomer med skizofreni, kan det i tilfælde af akutte symptomer også være nødvendigt at kombinere medicinsk behandling.

Derudover kan en terapeutisk intervention, der involverer familien, være meget nyttig, da de ofte er det eneste solide referencepunkt for disse patienter.